Du er her: Forside >   

Bestyrelse
Vedtægter og regulativ
Takster
Analyser
Tips og Ideer
Måleraflæsninger
Kontakt

Flauenskjold Vandværk

Flauenskjold Vandværk er oprindelig stiftet 29. november 1932. I 1934 kort før jul blev første vand leveret til de 34 andelshavere. Vandet blev pumpet op fra bakkerne i Vesterskov. Bestyrelsen havde i første omgang udset sig et område ved Skovmøllebækken for en boring. Godsejer Scavenius, Voergård havde dog, af hensyn til vandstanden i voldgravene ved Voergård, modsat sig dette. Vandværkets bestyrelse ønskede ikke at gå i en retssag om retten til at pumpe vand og derfor blev boringen foretaget ved Vesterskov.

Den første bestyrelse bestod af:
kroejer Peter Lodberg (formand)
dyrlæge Johan Oien
cementstøber Jens Peter Jensen
slagtermester Søren Christensen
post Jørgen Johansen (kasserer)

Vandværkets leveringsområde er siden udbygget med resten af Flauenskjold by, landområderne og Dorf by. 

Det nuværende vandværk på Bittebyvej 2 er bygget i 1974. Der pumpes vand fra 8 boringer på grunden og der leveres til 584 forbrugere. Der pumpes årligt ca. 120.000 m3 vand. Forbruget er dog faldende. Der pumpedes således ca. 170.000 m3 vand i 1993.

Vedtægterne blev ændret radikalt i den 5. april 1990, således at der fra da af afregnes efter forbrug mod tidligere efter antal vandhaner. 

Flauenskjold Vandværks formål er at levere vand til selskabets medlemmer i overensstemmelse med den til enhver tid gældende vandforsyningslov og det for vandværket fastsatte regulativ, at forsyne ejendomme inden for vandværkets forsyningsområde med godt og tilstrækkeligt vand til lavest mulige driftsbidrag, som foruden driftsomkostningerne skal dække forsvarlige afskrivninger af anlæg og rimelige henlæggelser til fornyelser og nødvendige udvidelser, samt at varetage medlemmernes fælles interesser i alle vandforsynings- og deraf afledte spørgsmål

 

 

Qitron

Flauenskjold Vandværk - Fossevangen 2 - 9330 Dronninglund - Telefon: 98861434